vinduer-online.dk

Vi har nemlig scoutet danske firmaer, og vi forsøger at give dig vores bud på de bedste steder at handle

Vedligehold dit udvendige træværk

Træværk kan være rigtig flot, men det kræver en god vedligeholdelse af det, hvis du vil have, at det fortsætter med at fremstå smukt. En god vedligeholdelse kræver den rigtige maling og et godt stykke forarbejde. Det er enten noget, du kan gøre selv, eller hyre en maler til. Så hvis du vil vide, hvordan man vedligeholder sit træværk ordentligt, så læs med her.

Hvorfor er det nødvendigt at træværk bliver vedligeholdt?

Udvendigt træværk kan godt have en ret hård tilværelse. Ikke alene bliver det udsagt for regn, slud, sne og fugt men også solens stråler. Hvis overfladen er porøs, så risikerer du også revner, hvor fugten kan trænge ind og det betyder en ting: mikroorganismer, som skaber råd og svamp. Det er især dette, som med tiden vil ødelægge træet. Derfor er det vigtigt, at du vedligeholder træet med træbeskyttelse eller maling. 

Hvor ofte skal træet vedligeholdes?

Det er en vurderingssag, da der ikke er nogle facitliste over, hvornår træ bør blive behandlet. Det afhænger af slid, kvaliteten af tidligere behandlinger osv.

Du bør dog, som udgangspunkt, tjekke træværket minimum én gang om året og derudover behandle træet, før det begynder at blive nedbrudt, ikke efter. Du vil nemlig skulle gøre meget mere end bare at male, hvis der først er mug i træet. 

Vælg den rette træbeskyttelse

Du kan få tre forskellige udgaver af træbeskyttelse. Transparent, halvdækkende og heldækkende. Jo mindre pigment der er i beskyttelsesmidlet, jo mere af træet vil du kunne se. Dog vil træet blive bedre beskyttet, når du bruger en mere dækkende træbeskytter. Det stiller dog også krav til underlaget, hvis du gerne vil have et flot resultat.

Vær opmærksom på, at du bliver nødt til at fortsætte med heldækkende beskyttelse, hvis det har været behandlet med dette før, hvorimod du godt kan skifte, hvis det kun er blevet behandlet med transparent træbeskyttelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *